Dansk Vestindien blandt verdens bedste destinationer

12. april 2013

De_Dansk_Vestindiske_Øer-bade_Bravo_Tours

De Dansk Vestindiske Øer, St. Croix, St. Thomas og St. John, er netop blevet kåret som en af verdens bedste feriedestinationer, men øerne bader også i andre fornemme kåringer og anerkendelser. Øen St. John er for nyligt blevet nummer 2 i TripAdvisors 2013 Travelers’ Choice Islands, mens øens smukke strand, Trunk Bay, ligger  øverst på CNN’s 17 Beaches We’d Like to be Lounging on (”strande vi gerne ville slænge os på”) takket være et enkelt læserbillede. Endelig er ikke mindre end tre strande, Turtle Beach, Magens Bay og Trunk Bay, højt placeret på Travel + Leisures liste over Bedste Strande 2013, som er kåret af læserne.

”Topplaceringerne på listerne hos prestigefyldte rejsemagasiner som Travel + Leisure, Condé Nast Traveler og selvfølgelig TripAdvisor er fantastiske – og velfortjente. Når man har besøgt øerne, forstår man virkelig de fine kåringer og rosende ord. ” siger Dansk Vestindiens Turistdirektør i Skandinavien, Karin Gert Nielsen.

De høje placeringer på listerne hos TripAdvisor, CNN og Travel + Leisure er bare et lille udpluk af de seneste måneders udnævnelser, der også tæller

•    2013 TripAdvisor Travelers’ Choice Islands: St. John er med på top 10 over verdens bedste øer. Listen er baseret på millioner af brugeranmeldelser på TripAdvisor.

•     Gayot.com 2013 Top 10 Caribbean Resorts: Caneel Bay med på top 10 over resorts i Caribien. Gayot.com er et website, der fokuserer på det nyeste inden for kultur, mad & vin og rejser.

•    CNN.com’s “17 Beaches We’d Like to be Lounging on” (2013): CNN.com bad brugerne indsende billeder af deres yndlingsstrande. Trunk Bay på St. John blev nummer 1 på listen efter Michele Kontaxes Nauroc indsendte et billede af stranden, hvor hun blev gift.

•    Travel + Leisure’s 2013 Best Beaches Survey: Travel + Leisure, et af verdens ledende rejsemagasiner, udgav en liste over de Bedste Strande, hvor flere dansk vestindiske strande kom med. Turtle Beach på Buck Island, St. Croix (uforstyrrede strande), Magens Bay på St. Thomas (bedst for familier) og Trunk Bay, St. John (bedste strand at se dyreliv).

•    Condé Nast Traveler Reader’s Choice Awards 2012: St. John på top 10 over øer i Caribien og Atlanterhavskysten på grund af dens “naturlige skønhed”, “smaragdgrønne strande” og den ”eksotiske flora og fauna”.

•    Arthur Frommer’s 10 Favorite Travel Spots for 2012:  Den anerkendte Arthur Frommer’s Budget Travel inkluderede St. John på listen over sine 10 yndlingssteder, han skulle besøge i 2012.

•     Lonely Planet Top 10 U.S. Travel Destinations for 2012: Verdens største rejseguideforlag, Lonely Planet, listede Dansk Vestindien som førstevalg til en amerikansk getaway i 2012

•    Travel  + Leisure’s Best Secret Beaches on Earth 2012: Lameshure Bay Beach, St. John blev anerkendt for sin beliggenhed tæt på udlejningshuse, øko-camping og det luksuriøse Caneel Bay, samtidig med, gæster kan nyde den afsondrede strand med den fantastiske udsigt.

Share Button