Spændende rundrejse i Andalusien

8. juli 2013

Andalusiens-betagende-skatkammer-Costa-de-Almeria-9

Jeg har i mange år drømt om at opleve Andalusiens skønne byer, og da Bravo Tours fik Andalusiens Skatkammer på programmet, var jeg ikke sen til at melde min mand og jeg til turen. Og turen levede fuldstændig op til mine forventninger!

Tænk, vi har set og hørt om et af verdens 7 vidundere – Alhambra i Granada, været til flamenco-show i hulerne ved Granada, besøgt den enorme Mezquita-moske i Cordóba og oplevet den gamle bydel.

Den største oplevelse var dog Sevilla, hvor vi havde 2 overnatninger og en del tid på egen hånd, så der var tid til at indsnuse byens dejlige stemning. Vi så naturligvis Plaza de España fra Verdensudstillingen i 1929 og var inde i Sevillas katedral og oppe i Giralda-tårnet med den enestående udsigt over byen. Vi var i den gamle bydel, i det jødiske område – og rundt i alle de små gader.

Derefter gik turen til det flade Cadiz og videre til Jerez de la Frontera, hvor der var sherry-smagning – men sikke en overraskelse. Sherrygården havde foruden produktion af sherry, olivenolien og andre produkter også travheste, kareter og gamle biler til udlejning og et flot galleri med originaleværker af Picasso go Miró!

Besøget i Ronda var virkelig enestående – sikke nogle udsigter, der var fra aquadukterne. Og en rigtig flot tyrefægterarena, kirke og gammel bydel.

Det blev også til et besøg i den engelske koloni Gibraltar, hvor vi så både drypstenshuler og aber – og havde tid til at shoppe for Gibraltar-pund i gaderne med engelske bobbies og røde telefonbokse.

På tilbageturen fra det sydlige Spanien mod vores udgangspunkt, gjorde vi et stop i Marbella i den smukke marina, Puerto Banus og endte i Almería, hvor vi på byrundturen var rundt i de små gader og en flot tur op til borgen Alcazaba, inden det var tid til afskedsmiddag.

Dagen efter skulle halvdelen rejse hjem, men vi andre tog videre til enten Roquetas de Mar eller Aguadulce for at fordøje de mange indtryk på et af badehotellerne langs den 18 km lange strand.

Rundrejsen kan anbefales til alle – der er afsat tid til at udforske de fleste af byerne på egen hånd, og man bor på dejlige hoteller – af lidt forskellige kvalitet, men med hver sin charme. Man bor på hoteller lige midt i byen, eller man overnatter på et rustikt hotel ude på landet, men for alle steder gælder det, at de fungerer rigtig godt.

Solrige hilsner fra

Inge.
Projektleder, Bravo Tours

Share Button