En håndfuld af Sydamerika

14. september 2011

Bravo Tours præsenterer fem lande på tre ugers rundrejse
Siden Columbus opdagede Sydamerika i 1492, er europæere valfartet til dette farverige kontinent i håb om magt, rigdom og lykke.

De første mennesker, der kom til Sydamerika, var indianere, og de mest kendte er inkaerne. Deres historie er en af ingredienserne på Bravo Tours’ Sydamerika-rundtur til Ecuador, Peru, Chile, Argentina og Brasilien – fem af Sydamerikas 13 lande.

– Denne rundrejse er et typisk eksempel på, at det nu er muligt til overkommelige priser at opleve det, som de opdagelsesrejsende satte livet på spil for at opdage for os europæere for århundreder sider, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.
Efter Columbus fulgte andre opdagelsesrejsende, men den egentlige kolonisering af Sydamerika begyndte først i 1530’erne, da Pizarro erobrede Inkariget.

Alle lande i Sydamerika har været underlagt et europæisk land, og størstedelen af alle landene har været koloniseret af Spanien og Portugal. Det har betydet, at mange af de oprindelige indianske sprog helt er udryddet. Befolkningen er en blanding af indianere, europæere, efterkommere efter de mange afrikanske slaver, der arbejdede på de store landbrugsejendomme, og asiater, der indvandrede for snart hundrede år siden.
Sydamerika er omgivet af Stillehavet mod vest, på den nordlige og østlige del af Atlanterhavet, Nordamerika og Det Caribiske Hav mod nordvest. Andesbjergene strækker sig fra nord til syd, og på dette farverige kontinent findes også Amazonjunglen, der er verdens største skovområde, verdens mest vandrige vandfald og verdens højest beliggende sø. Sydamerika er også gammel indianerkultur, livsglæde, kulinariske delikatesser og naturoplevelser ud over det sædvanlige – som man sent vil glemme.
Rundrejserne i Sydamerika gennemføres i januar og februar.

Læs mere om rundrejsen på vores hjemmeside – klik her

Share Button