Djævelens trekant i det tabte paradis

16. februar 2012

Af journalist Jens Christensen 
Historisk interesserede danske turister har strømmet til de tidligere Dansk Vestindiske Øer i Caribien, St. Thomas, St. Croix og St. John, siden Bravo Tours i oktober 2011 begyndte med direkte, ugentlige charterflyvninger fra København og Billund.

For golfinteresserede danske turister er de eksotiske øer i den nordlige del af De Små Antiller et oplagt rejsemål – dels på grund af tre fremragende golfbaner og dels på grund af et behageligt klima med en årlig gennemsnitstemperatur på 27 grader og en lav luftfugtighed i kraft konstante passatvinde fra øst. 

Siden USA for 25 millioner dollars købte øerne af Danmark i 1917, har de heddet US Virgin Islands – de amerikanske jomfruøer – og dét må siges at være en særdeles passende betegnelse på det, set med danske øjne, tabte paradis, selv om én af øerne, St. Thomas, indeholder »Devil’s Triangle« – djævelens trekant! Der findes pudsigt nok på en golfbane, Mahogany Run, den eneste på St. Thomas og beliggende på nordkysten 20 minutters kørsel fra hovedbyen Charlotte Amalie. Trekanten udgøres af tre djævelsk svære huller i træk, som gennemsnitligt kun tre ud af 100 spillerne formår at spille i par! De få heldige/dygtige, der scorer tre pars, får efter runden et certifikat, der fortæller, at de har besejret Devil’s Triangle.

Golfinteresserede turister står nærmest står i kø for at kaste sig ud i denne store udfordring. Ikke mindst strømmer amerikanske krydstogt-gæster til under én-dags-besøg i Charlotte Amalie. Man gør derfor altid klogt i at forudbestille en starttid på Mahogany Run, for verdens to største krydstogtskibe, »Oasis Of The Seas« og »Allure of The Seas«, anløber med jævne mellemrum havnen i Charlotte Amalie – hver med 8300 mennesker om bord! 

USA’s to seneste præsidenter, Bill Clinton (handicap 12) og Barack Obama (handicap 16), hører,sammen med basketball-legenden Michael Jordan og skuespillerne John Travolta og Sylvester Stallone til det store flertal, der flere gange – forgæves – har forsøgt at slippe gennem Devil’s Triangel uden at sætte slag til. Et advarselsskilt mellem 12. green og 13. tee med teksten »Beware. You are now entering the Devil’s Triangle« gør sit til, at nerverne melder sig på forhånd. 

Djævlehullerne
Det er 13. hul (par 4), 14. hul (par 3) og 15. hul (par 5), der udgør Devil’s Triangle. På scorekortet ser ingen af dem skrækindtagende ud rent længdemæssigt, idet 13. hul måler 281, 314 og 327 yards fra henholdsvis rød tee, hvid tee og backtee, 14. hul henholdsvis 159, 147 og 120 yards og 15. hul henholdsvis 452, 520 og 564 yards. Alligevel har de handicapnøgle 1 (15. hul), handicapnøgle 7 (13. hul) og handicapnøgle 11 (14. hul). I stedet er det udformningen af hullerne, der gør dem så djævelske. 13. hul kræver et særdeles præcist drive til en meget smal fairway omgivet af en stejl bakke i højre side og en hazard i venstre side. Andetslaget over den sidste del af hazarden til en lavtliggende, lille green i klipperne med det brusende hav som baggrundskulisse er mindst lige så nervepirrende. Mest berømt/berygtet af de tre »djævlehuller« er faktisk det korteste, 14. hul, med havet på venstre side og udelukkende dyb klippeafgrund mellem teestedet og greenen. Vinden blæser stort set altid fra venstre mod højre, og dét betyder som regel, at bolden skal sendes ud over havet og bæres i land af vinden. Greenflaget står måske i læ for vinden, og derfor skal man hellere bedømme vindstyrken- og retningen efter palmetrækronerne til venstre for green. Ud over havudsigten kan solbadende leguaner i klipperne tæt på teestedet også distrahere. På 15. hul er et snorlige, blindt drive efter et sort/hvidt retningsflag altafgørende, fordi der er klipper til venstre og en slugt til højre for fairway. Foran en lille green ligger en større sø, så selv efter et perfekt drive går kun de færreste efter greenen i andetslaget.  

Champagne-hullet
De berømte amerikanske arkitektbrødre George og Tom Fazio har designet Mahogany Run, der åbnede tilbage i 1980, og ud over djævle-trekanten har de kreeret et fjerde markant hul, 11., par 3, 102/124/153 yards. Her slår man fra et højtliggende teested til en lavtliggende green. På grund af højdeforskellen og medvind slår man ofte for langt – med bogey eller værre til følge. Derfor belønnes hver enkelt hole-in-one med en 1,5 liters Veuve Cliquot Ponsardin-champagne, som står klar i et aflåst glasskab ved teestedet. Man smadrer selv glasset med en hammer, hvis man scorer eneren.

De øvrige huller løber i et kuperet terræn mellem gamle mahognitræer – deraf banens navn. Nogen lang bane er der ikke tale om, idet den, med par 70, kun måler 4873 yards fra rød tee, 5609 yards fra hvid og 6008 yards fra backtee. Herrespillere med handicap 12 og lavere bør derfor foretrække backtee og damespillere af samme standard hvid tee. Der er primært smalle fairways, der sammen med Devil’s Triangle udgør sværhedsgraden. Alt fungerer på Mahogany Run, som fx sammen med scorekortet udleverer en trykt guide, der anbefaler, hvordan hvert enkelt hul bør spilles.  Efter 7. hul passerer man en snack bar, Coconuts, hvor man kan bestille sandwiches, burgers eller salater, som vil være klar til at bringe med ud på banen, når man kommer forbi snack baren igen efter 9. hul.

Medbringer man ikke egne køller, kan man leje et nyt Taylor Made-sæt i proshoppen for rimelige penge.

Klubbens restaurant, The Grille, har både udsøgt betjening og mad, så det er ingen overdrivelse, at der venter en golfoplevelse for livet i golfparadiset Mahogany Run – trods djævelens trekant.

Share Button