Koncepthotel som rejsemål

28. februar 2014

x1llhnow865lf0rw0uyw

Koncepthotel som rejsemål

De danske rejsebureauer gør deres ypperste for at differentiere sig fra deres kollegaer i branchen – og den netop overståede feriemesse Ferie for Alle 2014 i MCH Messecenter Herning bekræftede tendensen til at skille sig ud på flere og flere parametre og dermed vinde gæsternes gunst.

Blandt flere rejsetendenser på messen sprang særligt koncepthoteller i øjnene. Det er hoteller med en helt bestemt profil, som passer perfekt til ens individuelle behov, ønsker og præferencer. Det kan eksempelvis være et børnefrit hotel, et sportshotel, et kunstnerhotel eller et resort med fokus på børnefamilier.

Koncepthotellet har den fordel, at man hjemmefra ved, hvad der venter en på rejsemålet. Hvis du fx ønsker en romantisk parferie med forholdsvis rolige omgivelser, skal du naturligvis vælge et voksenhotel uden larmende unger ved poolen, uden guidernes discodans på scenen og uden postyr fra pivstive teenagere på deres første charterrejse.

Danmarks tredjestørste rejsebureau, Bravo Tours, indfører fra sommeren 2014 tre nye hotelkoncepter på deres charterrejsemål. Koncepterne skal gøre det nemmere at vælge blandt rejseprogrammets mange hoteller og sikre en samlet rejseoplevelse, der svarer til forventningerne – og sikkert helst overgår disse.

Gæsterne hos Bravo Tours kan vælge mellem Bravo Deluxe, som er luksushoteller, Bravo Resort med mange faciliteter, aktiviteter og ofte børneklub og så Bravo Living, som er det mindre og familiedrevne hotel med charme, hygge og autencitet. På denne vis garanterer Bravo Tours, at hotellet lever op til en række forudbestemte krav, kvaliteter og ydelser.

Lad os tage et aktuelt eksempel: Bravo Deluxe. På disse hoteller er der garanti for høj komfort, høj standard og masser af luksus. Hotellerne er håndplukkede blandt 4+ og 5-stjernede hoteller og byder blandt andet på ekstraordinære pools, håndklædeservice og restauranter af høj klasse.

Samtidig betyder Bravo Deluxe forkælelse allerede inden afgang fra lufthavnen, da der er loungeadgang i både Billund, Aalborg og Kaastrup. Bravo Tours garanterer, at man altid er blandt de to første stop på transporten fra lufthavnen – og tilmed er det muligt at tilkøbe privat transfer, hvis dette ønskes.

– De nye hotelkoncepter fra Bravo Tours passer godt ind i danskernes nye rejsevaner. Vi er efterhånden blevet et ret rejsevant folkefærd. Vi vil ikke nøjes med at bo på det samme hotel som alle de øvrige gæster på charterrejsen. Hotellerne har helt klart fået en stigende betydning, når vi skal vælge rejsen sydpå og det giver endnu en mulighed for at individualisere rejsen efter ønske, udtaler kommunikationsrådgiver Henrik Lindberg fra Lindberg & Co.

Billedetekst:
Honeymoon Petra på Santorini er en græsk hotelperle og et ypperligt eksempel på et Bravo Deluxe-hotel. Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere. Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København. Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Følg Bravo Tours på Facebook, Instagram, Pinterest, Google+, YouTube, Twitter eller bliv inspireret på vores rejseblog

Share Button